onsdag den 17. november 2010

Tryg i Guds kærlighed

Af H.o.H.C.

Det er godt at holde sig nær til Gud. Det er en ære, at Han giver os lov til at bede, og vi vil helt sikkert opleve, at Han er en Gud, som hører bøn...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

tirsdag den 16. november 2010

»Den, som kommer til mig...«

af N. P. Madsen

Det er kongernes Konge, som taler, og Han taler om, hvorledes Han vil stille sig over for dem, der søger audiens.
»Den, som kommer til mig...« den, som søger audiens - hvorledes går det ham?...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

mandag den 15. november 2010

Guds vilje

Af J. Fjord Christensen

Det højeste af alt i Himmelen og på jorden er Guds vilje. Den er universets midtpunkt og styrer alt. Alt må til sidst bøje sig for den, og den, der ikke vil det, går til grunde. Det højeste, et menneske kan nå til, er at gøre Guds vilje...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

At leve evangeliet ud

Af Greg Hinnant

Den rolige og tålmodige væremåde samt den store udholdenhed, som undertiden kendetegner den troende selv i meget svære prøvelser, er en vældig kraft til at overbevise den ikke-troende, så han derved ledes til omvendelse og tro på Jesus Kristus...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

tirsdag den 9. november 2010

Lov og nåde

af J. Fjord Christensen

»Thi loven virker vrede; men hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse«
(Rom. 4,15)

Overtrædelse er et ord, der dækker over en mørk og hård virkelighed. Det er en tung lod at være en overtræder, thi overtrædelse fører straf med sig. Derfor siger Bibelen os, at overtræderes vej er hård at vandre (Ordspr. 13:15 eng. o.)
...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Frelsesvished

Af Dr. Rowell

Hvorfor er der så mange kristne, der mangler frelsesvished?

Jesus siger til alle, som stoler på Ham:
»Jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd« (Johs. 10:28-30).
Uanset denne herlige forsikring har mange mennesker mistet deres frelsesvished. Det betyder dog ikke, at de har mistet deres frelse.


Hele teksten kan læses her: Pdf-format

mandag den 8. november 2010

Korsets gennemgribende karakter

Af A. W. Tozer

Kristi kors er det mest revolutionerende, som et menneske kan blive stillet overfor

Fra gammel romersk tid kendte korset ikke til kompromiser, det gjorde aldrig nogen indrømmelser. Det overvandt alle argumenter ved at dræbe dets modstandere og gøre dem tavse for stedse. Det sparede ikke Kristus, men dræbte Ham såvel som alle andre...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

torsdag den 4. november 2010

Jeg har givet eder landet - indtag det!

Fra bladet »Det salige Haab«

Disse ord indeholder en kendsgerning for og en opfordring til Israels folk.

Det første er Herrens sag, det andet er folkets. De fik landet som gave, og de behøvede ikke at røre en finger for det. Men de skulle modtage gaven og skridt for skridt tage den i besiddelse. At acceptere kendsgerningen sker i et øjeblik, men at indtage landet omfatter et helt liv. Men Gud ske tak, som har givet os sejren. Sådan klinger jubelsangen i Det ny Testamente (1. Kor. 15:57)...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

torsdag den 24. juni 2010

Det gamle kors - og det nye

Af A. W. Tozer

I populære evangeliske kredse er der i vor moderne tid ganske uanmeldt og næsten ubemærket blevet indført et nyt kors. Det er ikke længere det gamle betingelsesløse kors, der bliver forkyndt, det er et andet kors. Overfladisk set ligner de to kors hinanden, men der er grundlæggende forskelle...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Han begyndte igen

Af J. Fjord Christensen

Jerem. 18:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN: "Gå ned til Pottemagerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre."...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Træet kendes på frugten

Af W. C. Moore

Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi træet kendes på frugten. Matt. 12.33
Hvor Guds Ånd virkelig arbejder, vil der være blivende frugt i form af hellighed og retfærdighed - og ikke nogen tom, kødelig, opstemt stillen til skue...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

onsdag den 23. juni 2010

Frelse

Af N. P. Madsen

»Hvem kommer der fra Edom, i højrøde klæder fra Bozra, Han i det bølgende klædebon, stolt i sin vældige kraft? 'Det er mig, som taler i retfærd, vældig til at frelse!'« Es. 63:1.
Frelse, det er nerven i al kristendom. Tag den bort, og der er ingen kristendom mere, men kun en død religion blandt alle andre døde religioner, en død moral uden kraft og uden trøst.

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

"Legemet" - Menigheden

Af Watchman Nee

Vi taler i disse Dage om Kristenlivet, og nogle spørger maaske: "Hvad vil Kristenlivet føre til?" Herren frelser, udfrier og helliger sit Folk. Han giver os Kraft til at leve et helligt Liv, derved at vi har Kristi Liv i os, men hvad vil alt dette føre til? Hvad vil Gud gøre med sit Folk?

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

tirsdag den 22. juni 2010

Oplært efter Bibelen eller oplært af Ånden

Af A. W. Tozer

Det vil muligvis undre nogle læsere, at der er forskel på at være oplært efter Bibelen og at være oplært af Ånden. Ikke desto mindre er det således. Det er muligt at være belært om troens grundregler uden at have forstået noget som helst af, hvad det egentlig drejer sig om....

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

I er rene

Af N. P. Madsen

Når et menneske omvender sig til Gud, sker der et under, et under så stort, at ingen fuldt ud kan begribe det, og ingen tunge kan beskrive det. Der sker dette, at en synder nu er frelst, er gået over fra Satans magt til Gud...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Gjort til synd

af J. Fjord Christensen

Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. 2. Kor 5:21

Gjort til synd - de ord rummer hele dybden af Kristi lidelse. Når vi tænker på Kristi lidelse, er vi vant til at fæste os mest ved den ydre synlige side, spotten, mishandlingen, svøbeslagene, tornekroningen og selve korsfæstelsen, for det kan vi bedst fatte; men hvor forfærdelige disse lidelser end var, var det dog ikke det dybeste og inderste i Kristi lidelse - det dybeste i hans lidelse var, at han blev gjort til synd! ...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Kom Jesus Kristus i hu!

Af J. Fjord Christensen


Kom Jesus Kristus i hu, oprejst fra de døde, af Davids slægt - ifølge mit evangelium; 2. Tim 2:8

Kom Jesus Kristus i hu! Ja, hvem skulle vi ellers komme i hu om ikke Jesus Kristus, Himmelens kongesøn? Hvem er værdig til at ihukommes som han, der forlod sin trone i Himmelen og tog plads blandt syndere her på jorden for at løfte os op til Himmelen? Hvad bringer mere velsignelse over sjæle end at ihukomme Jesus Kristus? Hvad andet i hele vide verden kan tilfredsstille vore sjæle end at ihukomme ham? ...

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

mandag den 21. juni 2010

De hellige

Af Frank Mangs

Jeg blev engang interesseret i at faa at vide, hvilken Betegnelse Nye Testamente oftest bruger om Guds Folk. Jeg slog derfor op i min Bibelkonkordans og begyndte at søge. At jeg ikke fandt nogle af de moderne Samfundsdannelsers Hædersnavne eller Øgenavne var jo ganske naturligt. Metodister, Baptister og Missionsforbundet omtales ikke i Guds Ord, Lutheraner og Pinsevenner heller ikke.

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Lammets Brud

Af Frank Mangs

Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet. Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede. Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger. Joh. Aab. 19:6-8

Det er et profetisk Billede, som oprulles for os i denne Tekst. Seeren skuer fremad imod den Stund, da vor Herre Jesus skal komme igen.

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Ved enden af vejen

Af J. Fjord Christensen

»Formedelst din lange Vej er du bleven træt; dog sagde du ikke: »Jeg giver tabt!« Du fandt Liv i din Haand, derfor blev du ikke syg« Es. 57:10

Hvis der skulde sættes en Overskrift over Indholdet af ovenstaaende Vers, kunde der sættes: Ved Enden af Vejen. Hvad er der ved Enden af Vejen? Der er Gud. Der staar Gud og venter paa dig for at faa dig i Tale.

Hele teksten kan læses her: Pdf-format

Det samme sindelag

Af J. Fjord Christensen

I Paulus' brev til filipperne, kap. 2 vers 5 står der: »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« Det samme sindelag! - et knusende ord, der med det samme slår det meste af, hvad der hedder kristendom, i stykker. Der bliver ikke megen kristendom tilbage, når det ord skal anvendes som målestok. Hvor mange kan stå prøve over for dette ord? ...

Hele teksten kan læses her: Pdf-version

Den gode Hyrde

Af J. Fjord Christensen

»Jeg er den gode hyrde,« siger Jesus. Hvor godt, at det ord blev sagt engang! Hvor godt, at der findes en hyrde, thi det trænger hvert eneste menneske til. Det menneske, der ingen hyrde har, er ulykkeligt stillet, ja, fortabt. Esajas viser os klart nødvendigheden af at have en hyrde: »Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej« (Esaj. 53:6). I dette ord er hele menneskeslægtens historie tegnet, også din historie. »Vi for alle vild.« Hvert eneste menneske er faret vild, også du. Har du tænkt på det?...

Hele teksten kan læses her: Pdf-version

søndag den 20. juni 2010

Kristi sindelag

Af J. Fjord Christensen

Brevet til Filemon giver os et indblik i Paulus' hjerte. Han havde et præstehjerte - selv kalder han sig en Kristi Jesu offertjener (Rom. 15:16), og vor tekst viser, at han bærer dette navn med rette. Han havde avlet Onesimus i sine lænker; ingen lænke - eller trængsel kunne hindre ham i at gøre præstetjeneste, thi han var ikke optaget af sine lænker, men af sin tjeneste som offerpræst. Lænkerne var for ham ikke en hindring, men snarere en anledning til at avle åndelige børn. Ingen af os avler åndelige børn, før Gud får os lagt i sine lænker. Børn, der avles før den tid, avles efter kødet....

Hele teksten kan læses her: Pdf-version

Det salige Haab

Af J. Fjord Christensen

Det allerværste, der kan times et Menneske her paa Jord, er at komme i en Stilling, hvor alt Haab er ude. Tænk paa den syge. Lægen har lige sluttet sin Undersøgelse. Den syges Øjne hænger ved hans Læber. Han venter i Spænding paa at høre den Dom, der afgør Spørgsmaalet om Liv eller Død. Og Dommen falder: der er intet Haab. ..

Hele teksten kan læses her: Pdf-version